Hundeslæde-eventyr i Finnmark

Pris fra kr. 19.9955 dage3 dage med hundeslædeFuld forplejningSværhedsgrad ••◌◌◌
Rejsetyper: Hundeslæderejser
Destination: Norge
Ekstra kategorier, hvor rejsen skal vises: Aktive rejser, Arktiske rejser, Nordlysrejser
Galleri-mappe-navn: Holmen-hund
Vi anbefaler (forsiden): Nej
Overview - teaser: Tag med på den ultimative 3-dages hundeslæderejse gennem den nordnorske ødemark over Finnmarksvidda-højsletten.
Fra pris: Pris fra kr. 19.995
Dage: 5 dage
Kilometer: 3 dage med hundeslæde
Sværhedsgrad: Fuld forplejning
Topografi: Sværhedsgrad ••◌◌◌

Hundeslæde i NordnorgeKom med på et fantastisk flerdags-hundeslæde-eventyr i det nordlige Norge. Turen går fra Alta og over Finnmarksvidda-højsletten til Kautokeino med to overnatninger i fjell-hytter undervejs. 

Rejsen giver rig mulighed for at mærke naturens kræfter på egen krop. Hver deltager får ansvaret for sin egen hundeslæde og hold af slædehunde på denne 3-dages hundeslæde-ekspedition gennem den arktiske vildmark. Dagene går med at navigere hundeslæden gennem ødemarken, mens nætterne tilbringes i hyggelige autentiske fjell-hytter-hytter på selve Finnmarksvidda. Før og efter hundeslæde-ekspeditionen tilbringes en nat i 'Vildmarks-suiter' hos Holmen Husky Lodge. 

Højdepunkter på rejsen:

•  3 dages hundeslædeekspedition over Finnmarksvidda-højsletten
•  Kørsel med egen hundeslæde
•  Fuld forplejning

•  Det arktiske landskab og den nordnorske ødemark

 

 

 

Hundeslæde i NorgeRejs med hundeslæde gennem den norske ødemark.

Vi bliver hentet fra lufthavnen i Alta og kørt direkte ud til Holmen Husky Lodge, hvorfra vores hundeslædeekspedition udgår. Her bydes vi velkommen i den hyggelige lodge, hvor vi møder vores lokale guider og første gang hilser på hundene, der vil være vores trofaste følgesvende på vores rejse over Finnmarksvidda-højsletten. Hos Holmen Husky indkvarteres vi i deres flotte 'Vildmarks-suiter', hvorfra der er direkte udsigt til skoven og nordlyset.

Næste dag starter med en solid morgenmad, hvorefter vi begynder forberedelserne til vores 3-dages hundeslædeekspedition. De lokale guider, der følger os på turen, starter dagen med en omfattende briefing om rejsens plan, sikkerhed og slædehåndtering, hvorefter vi får en introduktion til udstyr og hundene. Vi pakker herefter slæderne og begiver os nu ud på første del af vores 3-dages hundeslædeeventyr. Efter et par timers kørsel stopper vi og spiser frokost midt i vildmarken inden turen fortsætter til Suolovopmi Mountain Lodge, som vil være vores overnatningssted for natten.

Næste dag fortsætter rejsen over Finnmarksvidda-højsletten mod Kautokeino, i alt 4-5 timers kørsel. I Kautokeino vil der efter aftensmad være mulighed for at tilbringe aftenen i den varme sauna. På dag fire går turen retur mod Holmen Husky Lodge, ca. 3 timers kørsel, hvor der efter ankomst igen tjekkes ind i de komfortable 'Vildmarks-suiter'. Resten af dagen kan bruges på ren afslapning, sauna og jacuzzi. Dagen slutter med en hyggelig middag, hvor vi kan dele minder om turen for en sidste gang.

 

 

 

 

 

 

 

PRAKTISK INFO OM REJSEN...

 


 

ALT ER INKLUDERET - også vintertøj!

Når man deltager på denne hundeslæderejse er der sørget for alt! Lige fra transport fra lufthavnen til mad og drikke - selv alt tøj og udstyr sørger vi for. Inden afgang fra Holmen Husky Lodge vil alle deltagere få udleveret termodragt, støvler, vanter, hue, uldsokker osv. til brug på hele rejsen. Dette udstyr er uden tvivl bedre end det man selv har med hjemmefra og vi anbefaler derfor på det kraftigste at man benytter det udstyr der stilles til rådighed. Under alt dette overtøj skal man naturligvis fortsat have sit eget tøj på. 




Kørsel med hundeslæde

Når man tager på hundeslæderejse venter der en række spændende oplevelser ikke mindst dét at styre en hundeslæde gennem snelandskabet og mærke den tætte forbindelse til hundene, slæden og sneen. Det kræver ingen forudgående kendskab eller erfaring med hundeslædekørsel for at tage på en rejse med hundeslæde, vores guider sørger altid for grundig oplæring og vejledning under hele rejsen.

Læs artikel




Opgaver på turen

På denne rejse har man ansvaret for sin egen slæde og hunde. Dette betyder også, at det forventes, at man deltager i vedligeholdelsen af slæde og hundene undervejs. Dette indebærer bl.a. at man assisterer med at pakke slæderne før afgang og efterhånden som man bliver fortrolig med hundene, hjælper man også med på- og afspænding af hundene samt med fodring.


EN HUNDESLÆDEEKSPEDITION FOR ALLE

Denne hundeslæderejse byder på i alt 3 dages hundeslædekørsel. Sammenlagt tilbringes ca. 12 timer på slæden over de 3 dage. Der er ikke tale om nogen ekstrem tur i den forstand, at vi vil vurdere, at alle med en nogenlunde fysisk form vil være i stand til at kunne gennemføre rejsen. Det er ikke udpræget fysisk hårdt at styre en hundeslæde, dog skal man være i stand til at forholde sig stående på slæden i længere perioder samt at kunne holde balancen og sin egen kropsvægt gennem sving og over små bakker.

Rejser man flere sammen, vil man undervejs på rejsen kunne bytte rundt og skiftes til at styre, så man kan få pauser og slappe af og blot nyde turen siddende på slæden. 

OBS. minimumsalder for deltagelse er 16 år! 



Hundeslæde i Norge


Overnatning i vildmarken

På rejsen over Finnmarksvidda overnattes to gange i hytter hhv. Suolovopmi fjellstue og i Kautokeino. Begge steder er forholdene hyggelige og intime. Man skal derfor være indstillet på, at dette er en rejse hvor man tilbringer en del tid i tæt selskab med andre rejsende. 



 

Kort over rejsen gennem FinnmarksviddaDAGSPROGRAM

Dag 1: Udrejse 
Afrejse fra København. Ankomst til Alta og transport til Holmen Husky Lodge. Indkvartering i 'Vildmarks-suiter'. Middag.

Dag 2: Afrejse fra Holmen Husky Lodge. 
Morgenbriefing med gennemgang af rejseplan, sikkerhed, slædehåndteringen og udlevering af udstyr. Ca. 3 timers kørsel med hundeslæde til Suolovopmi fjellstue. Frokost og middag. Overnatning i hytte.

Dag 3: Over Finnmarksvidda til Kautokeino
Ca. 4-5 timers kørsel til Kautokeino. Frokost og middag og mulighed for sauna om aftenen. Overnatning i hytte.

Dag 4: Retur til Holmen 
Ca. 3 timers kørsel retur til Holmen over Finnmarksvidda-højsletten. 
Frokost og middag og mulighed for jacuzzi og sauna om aftenen. Overnatning i 'Vildmarks-suite'. 

Dag 5: Hjemrejse
Transport til lufthavnen i Alta, hvorfra der flyves via Oslo hjem til Danmark. 

Mulighed for at forlænge rejsen med ophold på ishotel, snescooterkørsel, nordlyssafari m.m.

 

 

 

 

 

 


Inkluderet

  • Fly København - Alta
  • 2 overnatninger i 'Vildmarks-suite' hos Holmen Husky Lodge
  • 2 overnatninger i hytte på Finnmarksvidda-højsletten
  • Fuld forplejning fra aftensmad dag 1 til morgenmad dag 5.
  • 3 dage med hundeslædekørsel
  • Alt udstyr krævet til hundeslædekørsel inkl. overtøj
  • Grundig instruktion 
  • Transfer til/fra lufthavnen i Alta
  • Sauna og Jacuzzi
  • Erfarne lokale guider
  • Pakkerejsegaranti 

 

Ikke inkluderet

  • Pladsreservation på fly
  • Eneværelse, ikke mulig i hytter, forespørg pris
  • Forsikringer

 

 

 


Afgange 2025

 

26.-30. januar
2.-6. februar
16.-20. marts
3.-7. april
6.-10. april


Pris fra   19.995 kr. 

 Bestil denne rejse 

Kontakt os på info@watermantravel.dk eller 42 30 07 00 for spørgsmål vedrørende rejsen

Har du spørgsmål?

Kontakt Jesper på
42 30 07 00

Ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du svar på det mest efterspurgte spørgsmål omkring rejsen.

Hvad er hundeslædekørsel?

Hundeslædekørsel er en aktivitet, hvor man styrer en slæde trukket af et hold slædehunde. Det er en populær vintersport og turistaktivitet i snedækkede og iskolde områder, der giver mulighed for at opleve den unikke forbindelse mellem menneske, dyr og natur.

Er det svært at køre en hundeslæde?

Kørsel med hundeslæde er noget alle kan lære, dog kræver det en vis fysisk styrke, balance og koordination for at styre slæden. På alle vores rejser med hundeslæde vil vores guider sørge for at give udførlig instruktion i kørsel med hundeslæde.

Læs mere i vores artikel: Hvordan styrer man en hundeslæde?

Hvilke racer af hunde bruges som slædehunde?

Nogle af de mest almindelige racer, der anvendes som slædehunde, inkluderer Siberian Husky, Alaskan Malamute, Grønlandshund, Samojed og Canadian Eskimo Dog. Disse racer er udvalgt på grund af deres styrke, udholdenhed og tilpasningsevne til kolde forhold.

Kan man køre hundeslæde uden tidligere erfaring?

Ja! På alle vores hundeslæderejser vil der være grundig gennemgang og instruktion af vores guider inden turen starter. På kortere ture vil det primært være guider der står for at styre hundeslæden, men på længere rejser over flere dage vil man selv komme til at styre slæden.

Er hundeslædekørsel fysisk udfordrende?

Det kan være fysisk udfordrende, især når det kommer til at kontrollere slæden og arbejde med hundene. Skal man på en længere hundeslæderejse over flere dage anbefales det, at man er i nogenlunde fysisk form. På kortere rejser hvor hundeslæde kun indgår som en mindre del af programmet, vil de fleste kunne få en givende oplevelse med hundeslædekørsel.

Er du i tvivl, så kontakt os forud for bestilling for en snak omkring hundeslædekørsel.

Hvilken påklædning skal man have på i Arktis??

Når man rejser i Arktis er påklædning naturligvis en vigtig del af rejsen. Vinteren i Arktis er kold og til tider blæsende, dog vil det ved meget lave minusgrader typisk være mindre blæsende. Som man også kender det fra vinteren herhjemme, så er vind en stor faktor ift. hvor koldt det føles. Uanset vind og vejr, så er det dog meget vigtigt, at man på en rejse til Arktis om vinteren sørger for at medbringe varmt tøj til hele turen. Skiundertøj, sweater og en varm vinterjakke er en essentiel del af påklædningen.

På alle rejser, hvor der er inkluderet aktiviteter såsom hundeslæde-, rensdyr- og/eller snescootertur vil vi sørge for at forsyne deltagere med det nødvendige overtøj - jakke, snebukser, støvler m.m. Man skal dog altid selv medbringe tøj til at have indenunder, som eksempelvis langt undertøj.

Mere information om tøj og påklædning vil fremgå af det informationsbrev, der fremsendes forud for rejsen.

Er der garanti for at opleve nordlyset?

Der kan desværre ikke gives nogen garanti for at opleve nordlys, da der er flere faktorer der er afgørende, ikke mindst vejret. Dog er det i udgangspunktet sådan, at det i perioden fra september/november til marts/april, vil være muligt at opleve nordlys hver aften, såfremt vejrforholdene er gode.

Afrejsebrev og praktiske oplysninger?

Ca. 4 uger før afrejse fremsendes rejsens afrejsebrev. Dette brev vil bl.a. indeholde flybilletter, vouchere og praktiske oplysninger om rejsen.

X
Kontakt os

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rejsen