Costa Rica - Drake Bay

Pris fra kr. 23.995
Rejsetyper: Fiskerejser
Destination: Costa Rica
Galleri-mappe-navn: DrakeBay
Vi anbefaler (forsiden): Nej
Overview - teaser: Natur og fiskeri i særklasse og én af vores mest populære ture. Store roosterfish og cubera snappers
Fra pris: Pris fra kr. 23.995

Costa Rica har bare så meget at byde på af spændende fiskeri og ét af de bedste steder vi har besøgt, er Drake Bay helt mod syd på Stillehavs siden. Der er lidt lang vej derud med enten fly, bil og båd og det betyder at prisen ikke er det billigste vi har, til gengæld er fiskepresset ganske lille da her kun findes 4-5 fiskebåde og det kan virkelig ses på mængden af fisk.

Turen til Drake Bay er som sagt en smule lang men også interessant da man blandt andet skal med en båd ned ad en lang flod for at komme til selve Drake Bay. Her sættes man i land direkte ved lodgen.

Området: Drake Bay er en lille bugt med en del hoteller og her er utroligt idyllisk. Tempoet er meget afslappet og solnedgangen er fantastisk. I nærheden ligger den berømte National Park Corcovado som er et af de mest komplekse ecosystem på kloden og med mere end 6000 insektarter, 140 pattedyr, 400 fuglearter, 100 krybdyr og 40 fiskearter er det en naturoplevelse i topklasse. Her findes blandt andet jaguar, puma og den sjældne Baird´s Tapir. I programmet er lagt en fridag ind hvor man besøger parken.


Fiskeriet:
Det er både inshore og offshore der har imponeret os. Besætningen er virkeligt dygtige og der arbejdes hårdt for at finde fiskene. Vi har to store pangaer til rådighed og vi er 3 mand i hver båd. Bådene kan både gå inshore og offshore samme dag da der ikke er meget sejltid. Første fiskeplads ligger blot 10 minutter ude.

 

Trolling: Kontinentalsoklen går tæt under land hernede og det betyder at man ikke skal ret langt ud for at møde både sailfisk og marlin. Længere oppe nordpå må man sejler 1-1½ time, hernede bare 20 minutter. Igen er det lave fiskepres med til at man på én dag ofte får en håndfuld sailfish og marlin mødes også ganske ofte. Andre arter som Yellow fin tun, dorado og wahoo fås også på trolling.

                            

Fiskeri med agn: Det er virkeligt effektivt til store roosterfish og cubera snapper og sågar amberjacks. Det er yderst sjældent at der ikke kommer mere end én rooster i båden på en dag. Ofte fås både flere rooster og cubera på samme dag. Største udfordring er faktisk at få agnfisk i rette størrelse og mængde. Har man dem kommer rovfiskene helt sikker. Der kan også fiske med agn på lidt dybere vand efter broomtail grouper.

 

Popping og jigging: Begge dele er muligt hvis man ønsker det og man skal selv medbringe endegrej.


Lidt om grejet og båden:

Alt grej bliver leveret af båden bortset fra poppers og jigs. Bådene kan tage 4 mand med ud at fiske men vi har begrænset det til tre mand.



Sæson: Sæsonen starter i slutningen af november og slutter i april. Dog fiskes der fremragende i august selvom det er regntid

 

Opholdet:

I Drake Bay bruger vi nogle forskellige hoteller da det kan være ganske svært at få plads derude. Vi bruger gode turist-klasse hoteller men spørg gerne om hvilket hotel der er, på netop din rejse.

Inkluderet:

  • Fly retur Costa Rica
  • Transport San Jose – Drake Bay retur
  • 1 nat i San Jose med morgenmad
  • 7 nætter i Drake Bay
  • 5 dages guidet fiskeri inkl. grej
  • Frokost og drikkevare på bådene
  • Morgenmad

 

Ikke inkluderet:

  • Drikkepenge
  • Aftensmad
  • Frokost på ankomstdagen til Drake Bay
  • poppers og jigs

 

 

Priser:

21. november 2022 med Dansk turleder                                         23.995,- UDSOLGT

8. januar 2023 med Tempo Både                                                      23.995,- UDSOLGT

21. januar 2023 med Steen Lyngsøe                                                23.995,- UDSOLGT

18. februar 2023 med Per Jensen                                                     23.995,- UDSOLGT

6. marts 2023 med Frederic Kullin                                                   24.995,- UDSOLGT

15. januar 2024                                                                                   24.495,- Ledige pladser

19. februar 2024                                                                                  24.495,- UDSOLGT

5. marts 2024                                                                                   24.495,- Ledige pladser

 

Har du spørgsmål?

Kontakt Jesper på 42 30 07 00

Fandt du ikke det,
du søgte?

Er du interesseret i en rejse du ikke lige kan finde i vores rejseoversigt?
Så kontakt os gerne ved at udfykde nedenstående formular,
så kan vi hjælpe dig med at finde lige præcis den rejse du søger!

Angive venligst en kort beskrivelse af den ønskede rejse inkl. destination, antal dage, ønskede rejsedatoer mm.

 
Kontakt os

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rejsen